Foran kameraet
I Foran kameraet afsøger vi det gode skuespil.
Du lærer, hvordan du agerer på skærmen. Hvad enten der er tale om det store filmlærred eller skærmen på en Ipad. Vi afsøger i praksis forskellene mellem skuespil på scenen og på film. Derudover dykker vi ned i de gode eksempler.
Hvis du har en studievært i maven, vil dette fag være oplagt for dig. Du kan med fordel tage faget ved siden af højskolens store skuespilsfag, men du kan også tage det, hvis du har planer om en fremtid i mediebranchen.