Drømme og det ubevidste
Drømmene afspejler vores livssituation. Hvis vi forstår vore drømme og deres symbolske sprog, kan vi lære noget om, hvem vi er, og hvilke ressourcer vi rummer. Drømmene kommer fra det ubevidste, som på godt og ondt styrer vore valg i livet. Hvis vi lærer det ubevidste at kende og mere bevidst samarbejder med det, vil det i højere grad hjælpe og vejlede os samt være med til at skabe retning.
Du får afklaret begreber som jeget, skyggen, projektion og kompleks. Vi fordyber os i symboler, fantasirejser og forskellige meditationsteknikker, som kan afdække en drøms budskab og kerne. Og du får hjælp til at forstå dine egne og andres drømme.