VI HAR ÅBNET FOR TILMELDING TIL SOMMERKURSER

 In Branding

Nu kan du tilmelde dig Odder Højskoles sommerkurser!

Sommeren 2023 på Odder Højskole bliver hyldet med to spændende og indholdsrige kurser for enhver smag. Og allerede nu kan du sikre dig en plads på et af disse, da der er åbnet for tilmelding.

Sommeren 2023 byder endnu en gang på spændende kurser, og tilmeldingen til disse er åbnet nu. Du kan vælge mellem tre forskellige kurser – nemlig Seniorkursus, Familiekursus og Højsommerkursus.

Familiekursus:

Du kan forkæle familien med et Familiekursus fra d. 23. juli til d. 29. juli! Her kan du og din familie slappe af og tilbringe en hel uge fuld af kvalitetstid og spændende familieværksteder! Blandt andet kan I glæde jer til sjove teaterlege, musik, teknologi og keramik.

I vores hverdag omgiver vi os med et hav af aktiviteter og mennesker som kan gøre det svært at fokusere og være tilstede med dem man holder af. Her tilbyder højskolen en unik ramme som giver plads til fordybelse og kvalitets samvær med dig selv og din familie!

Odder Højskoles 1-uges familiekursus er en afslappet men aktiv sommerferieuge. Du får serveret delikate måltider alle 7 dage uden at røre en finger og skal hverken tænke på opvask eller rengøring efter du har sagt tak for mad. Til gengæld kan du fuldt ud nyde tiden med dine børn familie og nye venner, i skolens værksteder eller på boldbanen i dagligstuen eller på græsplænen.

Denne uge er et frirum i trygge og afslappede rammer som samtidig giver hele familien faglige udfordringer og inspiration til at lege, lære og leve!

Læs meget mere om vores Familiekursus her.

Højsommerkursus:

Fra d. 30. juli til d. 5. august kan du tilbringe en uge på Højsommerkursus. Her kan du dykke ned i Friluftsliv, Keramik og Raku, og meget, meget mere! Udover det kan du også glæde dig til mindre workshops som f.eks. Haikuværksted, Forrykt leg og Sansebaseret yoga.

Sommeren er stadig på sit højeste, når vi slår dørene op for en uge med faglig og personlig forkælelse og fordybelse.

At meditere, bruge kroppen, være i naturen, synge eller skabe ting i ler vækker og stimulerer sanserne. Det kræver vågenhed og opmærksomhed i krop, stemme, øje og sind.

Uanset hvilket fag du vælger at fordybe dig i, vil du lære noget om at være til stede i nuet med en større grad af sanselighed og intenst nærvær.

Fagligheden, som vi prioriterer højt på kurset, garneres med tid til dig selv i en afslappet atmosfære og krydres med masser af sang, natur, sol, vand, vind, vandring, badning, nydelse og et væld af økologiske, kulinariske oplevelser.

Velkommen til et kursus med æstetik, ro, frodighed og forkælelse samt en passende portion improvisation og vildskab!

Du kan læse meget mere om vores Højsommerkursus her.

 

 

Hvis du gerne vil tilmelde dig, kan du gøre det her.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X