TRÆF 2019 er lige om hjørnet

 In Branding, Marketing, Uncategorized

Forberedelserne til TRÆF 2019 er i fuld sving. Det er igen i år Elevforeningen, der står for arrangementet på Odder Højskole, som løber af stablen fra fredag d. 12. april til og med søndag d. 14. april.

OBS! Tilmeldingen til TRÆF 2019 er LUKKET! Men hold øje med begivenheden på Elevforeningens Facebook-side. Her vil de vurdere, om der kan åbnes for yderligere tilmeldinger, hvis logistikken tillader det.

Nye spændende tiltag til dette års TRÆF

I år vil der som noget nyt være skiftende buffet om lørdagen i tidsrummet 12-15. Det betyder, at man her har mulighed for at få stillet sulten med alverdens små lækre retter i spisesalen. Og til den søde tand kan man efterfølgende tage for sig i det sønderjyske kagebord frem til klokken 16.30. Man får udleveret en billet til både buffeten samt kagebordet, som man fremviser.

Vi har taget en lille snak med Lærke Schmidt, der er formand for Elevforeningen, og som er med til at arrangere dettes års TRÆF:

I år har vi valgt at gøre lørdagen lidt mere spændende. Den helt store ændring er udskiftningen af den 3-retters menu om aftenen. Sammen med køkkenet prøver vi i år en ny model, hvor der løbende vil være mad samt kagebord, så man kan få smagt køkkenets små lækkerier. Og om aftenen kan man efter Café Highlights få sig en bid Streetfood.

Derudover byder TRÆF 2019 også på en række nye spændende workshops. Blandet andet inviterer journalistiklærer Line alle sprog- og litteraturnørder til ”Wonderful Wordy Workshop”.

Den helt store begivenhed er festen lørdag aften, så i stedet for at lørdag bliver brugt som en slags venteposition til festen, har vi valgt at lægge en masse spændende workshops ind i løbet af dagen, så folk kan prøve lidt af hvert, fortæller Lærke Schmidt.

Selvom årets TRÆF byder på nye tiltag, så bliver der både fællessang, Café Highlights og en masse andre velkendte begivenheder. Hele programmet for TRÆF 2019 finder du nedenfor.

Programmet for TRÆF 2019

Fredag d. 12. april

20.00: Ankomst, kaffe/te i spisesalen, baren åbner
20.00 – 21.00: Udlevering af armbånd i entréen
21.30: Velkomst og fællessang i salen
21.50 – 22.10: Udlevering af armbånd i entréen
22.00: Caféen og baren åbner igen
02.00: Baren lukker

Lørdag d. 13. april

08.30 – 09.30: Morgenmad
09.30 – 10.30: Generalforsamling i spisesalen
12.00 – 16.30: Løbende frokostbuffet i spisesalen med alt det gode fra OH køkkenet (Husk din FROKOST-billet)
10.45 – 16.00: Workshops – OBS! Der er forskellige starttider på workshops. Se tiderne for de forskellige workshops længere nede.
14:00 – 15.00: SIDSTE chance for udlevering af armbånd i entréen
15.00 – 16.30: Løbende kagebuffet og kaffe i spisesalen (Husk din KAGE-billet)
19.00 – 22.00: Café Highlights og aftensmad i hallen
23.00: Live-band: Fætterfestorkester i salen og bar i caféen
04.00: Salen lukker
06.00: Baren lukker

Søndag d. 14. april

09.00: Vækning
09.30: Kaffe/te + rengøring, derefter mokost
12.00: Farvel og tak i salen

Program for Workshops (lørdag)

  1. Volleyball med Kim i hallen (10.30 – 12.15)
  2. Wonderful Wordy workshop i salen (11.30 – 13.00)
  3. Krop og Bevidsthed (10.45 – 12.45)
  4. Drop in sang med Søren i salen (13.00 – 13.45)
  5. Portrættegning med Mogens i atriumgården (13.00 – 15.00)
  6. Salsa med Helene i salen (14.00 – 16.00)
  7. Afslapnings-workshop – for andre dovne sjæle, hygge på græsset med spil

Husk, at du også kan følge med i Elevforeningen på deres Facebook-side.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X