Efterårets Tour de Højskole vender tilbage

 In Branding, Business

Efter næsten to års pause pga. corona, vender Tour de Højskole tilbage i sin “normale” form, når efterårsholdet 2021 inviterer indenfor på Odder Højskole lørdag den 27. november.

*VIGTIGT* Man skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis man ønsker at deltage i årets Tour de Højskole.

Langt om længe byder vi velkommen til Tour de Højskole. En tilbagevendende begivenhed og et absolut højdepunkt i højskolekalenderen. Denne gang bliver det lørdag den 27. november, og vi starter klokken 13.15. Tour de Højskole er dagen, hvor eleverne viser, hvad de har arbejdet med i løbet af semestret. Se programmet for dagen nedenfor. Årets plakat til Tour de Højskole er lavet af Elena Landsverk, der er elev på efterårsholdet 2021.

Der er tale om åbent hus, så alle er velkomne til at lægge vejen forbi Rørthvej 34A. Det bliver en dag, hvor du kommer til opleve den helt særlige højskolestemning, som der er på Odder Højskole. Vi glæder os meget til at tage imod dig.

Få en rundvisning til Tour de Højskole

Ønsker man at få en guidet tur rundt på højskolen og høre om fagene og skemaet, så er der mulighed for dette! Man må meget gerne på forhånd gå ind HER og bestille en rundvisning til Tour de Højskole. Man krydser blot det første felt af, hvor der står “Tour de Højskole”. Og ellers er du meget velkommen til at kontakte højskolen på mail mail@odderhojskole.dk eller telefon 86 54 07 44.

Programmet for Tour de Højskole lørdag den 27. november
*Der tages forbehold for ændringer*

13.15 Velkommen
13.30 Højskoleshow i hallen
14.45 Udstillinger i følgende fag:

– Fotografi
– Keramik
– Design
– Psykologi
– Kunst
– Krop og Bevidsthed
– Percussion
– OH!Tech
– Film & TV
– Journalistik

15.30

– Musikproduktion giver koncert i musiklokalet
– Fælles meditation
– Hygge rundt omkring på skolen

17.00 Sangafslutning i foredragssalen
17.30 Tak for besøget

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X