Den gyldne Grundtvig 2017: Satire i kamp mod hykleriet

 In Uncategorized

Det var en fyldt foredragssal, der i mandags dannede cirkel om årets modtagere af Den gyldne Grundtvig, satireprogrammet Den korte Radioavis med Frederik Cilius og Rasmus Bruun i spidsen. Udover prisoverrækkelse, tale og tre sange fra højskolesangbogen (“Mørk er november”, “Septembers himmel er så blå” & “Man binder os på mund og hånd”) bød aftenen på et live interview, hvor de to satirikere blev spurgt ind til deres motivation for at starte “Den korte Radioavis”. Det var højskolens journalistlinje, der stod for interviewet, hvor prismodtagerne først blev spurgt, om de selv havde forudset den gigantiske succes programmet er blevet.

Rasmus Bruun, der ellers starter med at sige, at de to satirikere ofte bliver angrebet for at være arrogante, når de modtager priser, sagde ganske ærligt: “Vi havde faktisk regnet med at skulle lave det her radioprogram for ingen andre end os selv”, og Frederik Cilius supplerede med, at de ikke troede, der fandtes nogen, der hørte radio mellem 12 og 13.

Det har der i den grad vist sig at være, og i løbet af interviewet blev det klart, at hovedkarakteren, den jernhårde journalistiske primadonna, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, er et resultat af et konstant samarbejde mellem ikke bare de to idémænd bag hende, men også med lytterne. Som Frederik Cilius forklarer: “Det er meget svært at holde styr på, hvad hun har sagt. Det glemmer vi tit, men der er heldigvis hjælp fra lytterne til at holde styr på, hvad hun har sagt tidligere.”.

Avantgardekunst og politik: Verden er blevet et vanvittigt sted

I løbet af interviewet står det klart, at hele Den korte Radioavis bygger på en stor indignation fra begge radioværter. Og Frederik Cilius siger sågar, at verden er blevet et vanvittigt sted, og han fortsætter: “De sociale medier, og den der uigennemskuelige indenrigs- og udenrigspolitik… Man bliver meget afmægtig over for det, for man kan ikke rigtigt gøre noget ved det. (…) Altså når man hører, at russerne har lavet sådan et helt sindssygt angreb på det amerikanske valg med facebook-annoncer, som de har skudt i alle retninger. De har en avantgardekunster, Vladislav Surkov, som de har til at være Putins politiske rådgiver. (…) Altså når politik og avantgardekunst mødes i sådan et absurd univers, og man kan lave angrebskrige, hvor ingen ved hvem fjenden er og hvem holder vi med eller hvilke fraktioner der er i Syrien eller Ukraine. Det er enormt frustrerende, og man kan få lyst til at smide det hele på gulvet og sige, at så kan det fandme også være lige meget, og så gå ind på Facebook og være utilfreds med et eller andet ligegyldigt. Det bliver sværere og sværere at være oplyst, vil jeg sige, fordi at alle prøver at mudre vandene hele tiden.”

En af de store skurke i de mudrede vande er ifølge Frederik Cilius hele spincirkuset. “Der er kommet et lag af spind, som gør det svært for konventionelle journalister og rapporterer, hvad der faktisk er sket. Man er begyndt at formulere sig på måder som er så intetsigende eller tvetydigt, at man faktisk ikke rigtigt kan tages i en løgn.”

Satiren har det godt i Danmark

I en vanvittig verden, hvor det skaber større debat på de sociale medier, hvis der mangler dyrekort i Føtex, end hvis skattesystemet er brast sammen, der er satiren et indlysende våben, der kan skære igennem det udbredte “spinneri”, og de to radioværter fastslår, at det jo bl.a. skyldes, at de modsat konventionelle journalister “ikke omfattet af injurielovgivningen”.

På spørgsmålet om, hvordan de ser satirens status og kvalitet i Danmark, er de langt mere optimistiske, end de er resten af verdens vegne. Rasmus Bruun mener satiren har det rigtigt godt, og peger på en samtale han har haft med Oliver Zahle, der netop valgte at stoppe et andet legendarisk satireprogram “Selvsving”. “Det gjorde han fordi, han mente, der var kommet nogle andre til at bære depechen videre”, siger Ramsus og foreslår, at man i den forbindelse bl.a. ser med mere positive øjne på stand up’ernes rolle, hvad angår satirens udvikling: “Der er mange, der altid har travlt med at sige, at stand-upperne kun handler om pik og patter og det, der er værre, men det er ikke sikkert, at der er så mange, der har været ude på standup scenerne og rent faktisk se, hvad de har at sige, for det er mit indtryk, at der rent faktisk er mere politisk satire, end man lige skulle gå og tro.”

I år er “Den gyldne Grundvig” så blevet tildelt satire for første gang, og inden salen slipper de to herrer, får de overrakt en omgang hjemmelavet Ævle Snaps, som de kan tage med hjem til Kirsten Birgit. Snapsen er blevet lavet af elever i faget Madeksperimentarium med det fromme håb, at Kirsten Birgits talebånd vil være velsmurte i mange år fremover, og at den satireindpakkede sandhed vil blive ved med at vække og smække i den danske debat.

Ævle Snaps til Kirsten Birgit

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?