Tankernes Magt

På “psykologi og præstation” fordyber vi os i, hvordan tanker kan påvirke vores præstationer både på en positiv og negativ måde.

Du vil opnå en teoretisk indsigt i, hvordan dine tanker kan præge de valg, du træffer. Samt det mod, du går til nye oplevelser med.  Du vil erhverve dig en viden og praktisk kendskab til en række mentale teknikker. Teknikker der kan fremme dine præstationer og bringe dig tættere på at opnå de mål, du ønsker. Med afsæt i motivationspsykologi, positiv psykologi, systemisk teori, hypnoterapi samt klinisk psykologi forsøger vi at blive klogere på, hvilke instinkter i mennesket, der gør det søger mod at dygtiggøre sig, hvordan tilstande såsom angst kan præge vores ageren samt hvordan vi kan overvinde angst og styrke vores tro på egne evner.

De psykologiske mekanismer vil blive demonstreret ved at se på den studerende/karrieremennesket/eliteidrætsudøveren og andre, der lever under kravet om konstant at præstere på højere og højere niveau.

En del af de praktiske øvelser involverer brugen af hypnose, der er en særlig anerkendt metode til at frigøre eksisterende evner og potentialer. Herudover en række kognitive øvelser, der kan hjælpe til at systematisere tanker, følelser og adfærd. Det første skridt mod forandring er at kende sig selv. Så på kurset bliver der også anledning til at lave individuelle øvelser, samt øvelser i grupper. Her kan man reflektere over egne reaktionsmønstre og forholde sig til hvad der motiverer dig til at præstere.

Faget kommer omkring følgende spørgsmål og problematikker:

Hæmmer dine tanker dig i at indfri dine mål?

Kan du blive så nervøs, at du vender ryggen til udfordringer?

Har du tidligere haft dårlige oplevelser med givne præstationer (eksamen, sport el. lign). Oplevelser der fastlåser dig i en bestemt opfattelse af dig selv og situationer?

Stræber du efter så høje mål, at de kan være svært at indfri? Og har du derfor en fornemmelse af, at du ikke gør det godt nok?

Hvordan kan vi forstå trangen til at præstere? Som en indre motivation i et hvert menneske?

Kan krav fra samfundet om selvudvikling og forandring få det enkelte menneske til at føle, at det er svært at føle med?

Vi ser altså på psykologi og præstation fra flere forskellige vinkler. Derfor vi prøver at finde den gyldne middelvej mellem at udfordre sig selv, og sænke kravene.

Kurset er for dig, der har lyst til blive klogere på psykologien bag præstationer. Og samtidig har lyst til at udfordre dig selv og forbedre dine mestringsstrategier.

Se flere fag på psykologi

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X