Opdatering vedrørende Coronavirus

 In Business

På baggrund af myndighedernes påbud om at holde skoler lukket for at mindske smitten af Coronavirus (COVID-19), holder Odder Højskole lukket frem til onsdag d. 1. april. Det er vigtigt at påpege, at der ikke er konstateret smittede på skolen, men at vi blot følger myndighedernes råd for at undgå eventuel smitte.

(Opdateret tirsdag d. 7. april: Skolen er som følge af myndighedernes seneste udmeldinger lukket frem til og med søndag d. 10. maj)

Ændringer i forårsprogrammet 2020

Lukningen af skolen betyder desværre også, at vi må aflyse og udsætte en række arrangementer i den kommende tid. Det får indflydelse på følgende:

  • Teaterforestillingen “The Milkshakes” på Centralhotellet i Odder lørdag d. 14. marts er AFLYST
  • Foredraget med illustrator, Lars Munck, onsdag d. 18. marts er AFLYST
  • Overrækkelsen af Den Gyldne Grundtvig til Highlander Folk School d. 25. marts UDSÆTTES til senere på året. Vi melder en ny dato ud, så snart vi ved mere. Hold derfor øje med hjemmesiden og Facebook
  • International Dag 2020 på Odder Højskole er AFLYST. Du kan læse mere på FFD
  • Elevtræf 2020 fra d. 3. – 5. april er AFLYST. Du kan læse mere om dette inde på Odder Højskoles Elevforening

Tilmeldinger til lange og korte kurser

Vi tager stadig imod tilmeldinger til vores lange og korte kurser. Tilmelding til de lange kurser kan laves med forbehold – dette er ganske gratis, men så har du en plads indtil du har set skolen.

Du kan sende en tilmelding til både lange og korte kurser her.

Rundvisninger på skolen

Der vil ikke være rundvisninger på skolen i perioden frem til d. 1. april. Du kan selvfølgelig stadig bestille en rundvisning til et senere tidspunkt. Bestilling af rundvisninger kan ske her.

Du kan altid kontakte os

Vi følger løbende situationen og holder os opdateret. Vi forventer som nævnt, at skolen åbner igen onsdag d. 1. april. Sker der ændringer vil vi melde det ud.

Du kan naturligvis stadig kontakte os på telefon 86 54 07 44 eller sende os en mail på mail@odderhojskole.dk, hvis du har spørgsmål til os.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X