OH ÅBNER OP TIL TOUR DE HØJSKOLE!

 In Branding

KOM TIL TOUR DE HØJSKOLE PÅ OH!

Lørdag d. 27. maj kl. 13 åbner Odder Højskole op til et brag af en dag. Og vi elsker at få besøg, så derfor er du selvfølgelig inviteret!

Tour de Højskole betyder nemlig åbent hus, masser af gæster, koncerter, udstillinger og en hel masse god højskolestemning!

Det er dagen, hvor vores elever kan vise deres højskole frem, blære sig med alle de ting, de har lavet, og dele ud af den helt unikke OH-ånd!

I løbet af dagen kan du opleve danseopvisninger, musik, filmfremvisninger, catwalks, og meget, meget mere. Og du kan få lov at mærke stemningen i vores mange faglokaler, værksteder, udendørsarealer og faciliteter.

Så går du med drømmen om et højskoleophold? Eller vil du bare gerne se, hvad vi er for en størrelse? Tag en dag ud af kalenderen, og oplev den helt særlige stemning på Odder Højskole.

DAGENS PROGRAM:
13:00 – Ankomst
13:15 – Velkomst i Foredragssalen
14:00 – 17:00 – Udstillinger i film, kunst, foto, psykologi og journalistik
14:15 – Koncert (band) i Musiklokalet
15:00 – Design catwalk
15:15 – Talkshow i Foredragssalen
15:00 – Dans i Foredragssalen
16:15 – Koncert (musikproduktion)i Musiklokalet
17:00 – Samling i Foredragssalen
17:30 – Afslutning

Vi glæder os til at se dig!

OBS: Hvis du gerne vil vises rundt på skolen, er du altid meget velkommen til at booke en rundvisning.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X