Ny formand: Elevforeningen skal være endnu mere synlig

 In Branding, Business

Forrige weekend blev den årlige generalforsamling i Odder Højskoles Elevforening (OHE) afholdt. Her skulle der bl.a. findes en ny formand for bestyrelsen, da Lærke Schmidt Fallesen efter tre år på posten valgte at træde ud. Ny mand i spidsen for bestyrelsen bliver Rasmus Molgjer, som dermed skal fylde et par store sko ud.

Ny formand for Odder Højskoles Elevforening bliver Rasmus Molgjer. Det er fire år siden, at Rasmus selv var elev på højskolen tilbage i efteråret 2016. Nu gælder det om at bygge videre på det hårde arbejde, som Lærke og resten af bestyrelsen har lagt i Elevforeningen.

Der skal først og fremmest lyde en kæmpe tak til Lærke efter fire år i bestyrelsen og tre år som formand. Det har været en kæmpe fornøjelse at have Lærke ved roret, og for mit vedkommende bliver det et par store sko at fylde ud. Der skal også lyde en stor tak til Peter Filbert, der ligesom Lærke, har valgt at træde ud af bestyrelsen efter en årrække, siger nyvalgt formand, Rasmus Molgjer.

Et varmt velkommen til de nye medlemmer

Ved generalforsamlingen blev der også tilført nyt blod, da der blev valgt tre nye medlemmer ind til den i forvejen stærke bestyrelse. Og dem hilser den nye formand meget velkommen.

Samtidig med at vi skulle sige farvel til nogle skønne personer, så glæder jeg mig også over de nye medlemmer. Astrid, Michael og Louise giver alle udtryk for, at de har et hjerte, der banker for højskolen og bestyrelsen. Jeg er sikker på, at de kommer til at passe godt ind i vores lille familie, siger formanden.

Dermed ser bestyrelsen således ud:

Rasmus Molgjer (Formand)
Astrid Niemann Nielsen (Næstformand)
Rune Hovmøller Lauridsen (Repræsentant i Skolebestyrelsen)
Rasmus Molgjer og Michael Erik Brink (Repræsentanter i Den Gyldne Grundtvig)
Louise Eva Nielsen
Nanna Elkær Rasmussen
Christina Bach Larsen
Simon Ørberg
Julie Bjerre Thompson
Patrick Lang
Asger Nielsen Ahn
Michael Albatros Christensen

Vi skal være endnu mere synlig på højskolen

Der venter en masse spændende og vigtige opgaver for den nye formand, der sammen med resten af bestyrelsen gerne vil rykke endnu tættere på højskolen og eleverne. Og så vil Rasmus gerne sætte endnu flere arrangementer i søen for tidligere elever. Første spadestik blev allerede taget i december sidste år, da der var sangaften i København. Det var en kæmpe succes, og vi skal forvente flere lignende arrangementer fremover ifølge Rasmus:

Jeg har et brændende ønske om, at bestyrelsen bliver endnu mere synlig på højskolen. At vi kommer mere ud og møder eleverne og laver nogle aktiviteter sammen med dem. Vi skal være en mere integreret del af skolen, så man ikke kommer til at tro, at vi “bare” er dem, der planlægger Reunion. Det kan være, at vi skal være vært ved et orienteringsløb eller en fredagsbar. Men det kan også være, at vi laver takeover på en højskoleaften og måske endda booker en form for live-act til eleverne – præcis som vi gjorde det med Pind til de nuværende elever. Jeg glæder mig meget til at få sat nogle ting i værk sammen med resten af bestyrelsen, fortæller Rasmus.

Du kan læse mere om Odder Højskoles Elevforening her, eller følge med i deres arbejde inde på Facebook.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X