Faciliteterne på Krop & Bevidsthed
Odder Højskole er en rigtig mindfulness højskole! Vores fagskole Krop & Bevidsthed har faktisk sit eget hus på højskolen.
Undervisningen foregår i en smuk, lys sal med udgang til haven. I huset findes desuden behandlingsrum samt tekøkken til pauser i undervisningen.
Vi har selv yogamåtter, tæpper og alt det udstyr, der skal til for at du kan slappe af og forbinde dig til din krop.
Hvis du har dit eget yogaudstyr, er du selvfølgelig mere end velkommen til at tage det med.
Vi lægger vægt på ro, stilhed, fordybelse – og på kraft, kreativitet og vildskab.
Vi ønsker at give den enkelte plads til personlig, naturlig og autentisk udfoldelse i æstetiske rammer.
Som elev på vores mindfulness højskole bliver du undervist af Kirsten Sander Østergaard og Katrine Olsen. De underviser i mange forskellige fag, bl.a. faget Krop og Bevidsthed, Yoga og Krop og Kraft.
Med deres enorme viden og passion sikrer de, at du ikke bare får de fysiske, men også de faglige faciliteter til at dyrke din krop og dens forhold til dit sind. Det er det vi forstår ved at være en mindfulness højskole!
Du kan læse meget mere om Krop & Bevidsthed ved at besøge skolens egen hjemmeside.