Vi smager på verden!
I skolen for MAD er vi sammen om at skabe måltidet. Vi arbejder ned i råvarerne og omdanner, med det gode håndværk og godt med sans og krydderier, lækre retter, der kan laves for få penge i det mest simple kollegiekøkken.
Mad vækker sanserne med smag, duft og æstetik. At lave mad sammen med andre er fedt. At spise sammen og samles omkring et lækkert måltid er rart og noget helt særligt. Og så er det interessant fordi, der er mange følelser og erindringer forbundet med mad. Vi dykker ned i egen og andres madkulturer og giver vores fortolkning af retter, vi allerede kender eller bliver bekendte med.