Kom til vores GRATIS Højskoleaftener!

 In Uncategorized

Forårssemesteret 2023 er godt igang, og elverne har allerede indtaget skolen og gjort den til deres egen. Skolen summer af liv, kreativitet og livsglæde, og vi glæder os til at lære forårsholdet endnu bedre at kende. Vi er også godt igang med en anden fast tradition på højskolen; hver onsdag fra 19:30 til 21:00 har vi Højskoleaften, og vi vil gerne invitere jer alle!

Højskoleaften betyder, at vi inviterer en spændende foredragsholder til at holde et foredrag. Nogle gange inviterer vi musikere til en koncert, andre gange ser vi en film, og engang imellem kører til Aarhus for at se en forestilling. Uanset hvad byder en højskoleaften altid på horisontudvidelse og livsoplysning.

Forårssemesteret har allerede budt på tre Højskoleaftener, hvor vi både har været på rundtur i den klassiske musik, hørt den gribende og tankevækkende historie om De Hvide Busser, og hørt om samtykkekultur. Og vi har sammensat et rigtig spændende program for resten af foråret! Du kan se hele programmet her: Høskoleaften Plakat F23

Og som altid er alle vores højskoleaftener GRATIS og åbne for offentligheden! Det vil sige, at du bare skal dukke op, læne dig tilbage og lade dig inspirere og oplyse.

 

Vores højskoleaftener begynder kl. 19:30 og varer til kl. 21:00

 

Du kan orientere dig om vores kommende Højskoleaftener på vores kalender, eller ved at følge os på Facebook eller Instagram.

Kalender

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X