På skolen for Journalistik & Storytelling er der mulighed for at komme rundt om og i dybden med mange forskellige journalistiske discipliner på Odder Højskole. Vi tager journalistikken seriøst, og du får først og fremmest mulighed for at producere, skrive, interviewe og afprøve forskellige journalistiske roller.
Danmarks eneste højskole med eget TV Show
Som den eneste højskole i Danmark har Odder Højskole produceret TV, som blev sendt på TV Tonic. Som del af TV-Redaktion indgik journalistiske elementer som interviewteknikker, medietræning og programtilrettelægning.
Skrive- og blogværksted
Hovedfaget Journalistik er et journalistisk skriveværksted, hvor der arbejdes med og i de nye medier, og hvor der skrives på livet løs i alle de journalistiske genrer. Samtidig opøves et journalistisk kendskab til de nye medier. En stor del af en moderne journalists hverdag består af blogs og andre sociale medier, og hvis du er stærk på tastaturet og hjemmevant i de moderne kommunikationsformer, har du mulighed for at komme til orde også udenfor den mere etablerede mediebranche.
Podcasting
En ny del af vores skole for Journalistik & Storytelling er podcastfaget OH!Cast. Her samarbejder vi med Radio4 om at lave spændende og relevante podcasts. Emnerne kan være alt mellem himmel og jord, og du kommer selv til at stå for ideudvikling, produktion og distribution.
Forberedelse til optagelsesprøverne på journalistuddannelserne
Faget er leverandør til både Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og Center for Journalistik på Syddansk Universitet, og der er mulighed for personlig vejledning og sparring omkring både ansøgning og optagelsesprøver til journalistuddannelserne.
Dokumentar
På Skolen for Film & TV-produktion og Skolen for Journalistik & Storytelling arbejdes der indgående med både fiktion og den dokumentariske genre. Du bliver fortrolig med hjælpemidler fra fiktionsfilmen, der mere og mere benyttes af dokumentarister. Du kommer til at se eksempler af dokumentarfilmens mestre, og du kommer selv til at producere dokumentarfilm. Skolen for Film & TV-produktion er på Odder Højskole leverandør til en række medieskoler i Danmark heriblandt Den Danske Filmskole i København, Multiplatform Storytelling and Production ved Via University College i Aarhus og Medieskolerne i Viborg.
Opbyg din almene viden
Udover de mange direkte journalistiske fag har Odder Højskole en perlerække af fag, der er relevante for journalister og mediefolk. Fag som Filosofi og Etik er med til at styrke både din horisont og din retoriske kunnen. Dygtige journalister har ører og øjne åbne, og har en indgående viden om et bredt spekter af fagligheder. På Odder Højskole sammensætter du selv dit skema ud fra mere end 80 forskellige fag. Du har derfor mulighed for at stifte bekendtskab med f.eks. kunstens verden, psykologisk kommunikation, moderne design eller noget helt fjerde, samtidig med at du dyrker og producerer journalistik.