Højskolens journalistlærer udgiver bog

 In Uncategorized

Underviseren på skolen for journalistik, Line Hassall Thomsen, udgiver senere på året en bog, som kommer til at handle om journalisternes arbejde på en TV-station.

“Inside the TV Newsroom” er titlen på bogen, som Line Hassall Thomsen har skrevet, og som i øjeblikket gennemgår de allersidste rettelser, inden bogen bliver udgivet midt i juli.

“De sidste 10 år har jeg været inde og ude af TV-redaktioner i England og Danmark for at undersøge hvordan journalister arbejder,” fortæller forfatteren, som blandt andet inddrager BBC NEWS, ITV News, DR TV Avisen og TV2 Nyhederne i bogen, og tilføjer:

“Igennem de sidste ti år har tingene jo ændret sig helt vildt, samtidig med at journalisternes idealer om hvad der er god journalistik er forblevet det samme. Nu skal journalister ikke bare levere TV, men være på Twitter, Instagram og Facebook – og så skal de være meget hurtigere for at kunne konkurrere med alverdens sociale medier.”

Det har i mange år været en drøm for journalistunderviseren, at skrive og sidenhen udgive en bog. Derfor bliver udgivelsen en drøm, som går i opfyldelse.

“Det er helt fantastisk at kunne dele al min research med omverden. For ti år siden, da jeg begyndte at lave en ph.d. om nyhedsproduktion, satte jeg mig et mål om at mine studier skulle udkomme som en bog på engelsk, og kunne købes i hele verden. Det var et vildt mål, men jeg er så glad for at det er lykkes.”

Bogen, som er Line Hassall Thomsens debutbog, forventes udgivet den 15. juli 2018. Den kan blandt andet anskaffes på Saxo og Intellect Ltd.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?