Højskoleaften: Foredrag om social retfærdighed

 In Branding

På onsdag d. 28. september åbner Odder Højskole dørene op for en aften i den sociale retfærdigheds navn! Vi byder velkommen til iværksætteren, debattøren og foredragsholderen Steffen Rasmussen.

Igennem et helt liv har Steffen stiftet flere foreninger, været frivillig hjemløs, arbejdet ved Vestbredden i Palæstina, forfattet flere bøger, og sidder også i rådet for Den Sociale Investeringsfond i Aarhus Kommune. Han deler hellere end gerne ud af sin store passion og viden, og vi er så heldige at få ham på besøg på onsdag!

Steffen baserer sit verdenssyn og sin tænkning på en lang filosofisk tradition, der blandt andet indbefatter Marcus Aurelius og Sokrates. Blander man de to herrer, får man et filosofisk livsgrundlag om, at godheden er det højeste man kan opnå, og hvor man ikke opsøger hævn eller begær, men derimod ser sig selv som en del af en større helhed. Ifølge Steffen Rasmussen mister vi ganske enkelt vores menneskelighed, hvis vi ikke formår at tænke humant, langsigtet og empatisk!

Foredraget vil foregå på engelsk, og Steffen vil i løbet af sit foredrag komme ind på sit virke, sin livsfilosofi, og meget, meget mere!

 

“Grundliggende ser jeg livet som en mulighed for at skabe så megen forskel og relevans som muligt, i en verden som i min optik, alt for ofte skaber modløshed, svigt, ufornuft og er formet af vores helt grundlæggende tendens til begærlighed.”

 

Som altid er arrangementet GRATIS. Det betyder, at du bare skal møde op, læne dig tilbage og nyde en aften med en tankevækkende foredragsholder!

Vi glæder os til at se dig!!

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X