Skriv dig løs

Vi tager pennen i hånden og Ipad’en i skødet, og går på jagt i sproget. Hvordan skaber du personlige fortællinger på skrift, og hvordan sikrer du, at det er dig, og ikke teksten, der kommer til orde? Vi går ind i og ud af sproget, og du får lov til at udfordre det inden for lige netop den genre, der passer dig bedst.
Vi skriver i mange forskellige genrer – det kan være digte, noveller, breve, romaner, kronikker, tweets, overskrifter, blogs eller bare to vigtige ord på et stykke papir. I løbet af ugen får du en række skriveøvelser, men du får også lov at arbejde på dine egne projekter.
Du skriver, og du får konstruktiv kritik – og i sidste ende får du en livslang ven i sproget!
“Skriv dig løs” er en ø-uge hvor du hele ugen får lov at arbejde med og i sproget, og det er et rigtigt godt supplement til fag som fx Journalistik og Storytelling

Se flere fag på Journalistik & Politik

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?