Kommunikation og Psykologi

På kommunikation og psykologi opnår du mere forståelse for, hvordan kommunikationen generelt foregår, og du får redskaber til at kunne kommunikere mere klart og håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“Kommunikation og psykologi” er et fag, du arbejder med i en af ø-ugerne. Ugerne vil være en vekselvirkning mellem oplæg, samtaleøvelser, rollespil, videoklip og cases.

Faget omfatter 4 grundtemaer:

1. Generelt om kommunikationen: Hvordan påvirker måden, I talte sammen i dit barndomshjem din senere kommunikation? Hvordan står det, du siger i forhold til, hvad du tror, du siger. Og hvad hører du i forhold til, hvad der reelt bliver sagt?Det er nogle af emnerne, når vi lærer generelt om kommunikation. Du lærer om kropssprogets betydning, og vi gennemgår forskellige kommunikationsmodeller med fokus på, hvordan de virker i praksis bl.a. i forhold til kommunikation i parforhold.

2. Assertionstræning: Hvordan sætter du grænser, siger din mening, udtrykker ris og ros, og hvordan når du til punkt, hvor du tør sige, hvad du føler? Det er spørgsmålene, når vi arbejder med assertion.

3. Ikke voldelig kommunikation: Vi gennemgår en kommunikationsmetode, der kan bruges i både konfliktsituationer og i almindelig samtale, og som sætter lys på, hvordan du håndterer en konflikt uden at angribe modparten og samtidig giver udtryk for dine behov og ønsker.

4. Coaching: Coaching er en kommunikationsform, hvor en person hjælper en anden til at finde ubrugte ressourcer, kvaliteter og potentialer. Ved hjælp af en bestemt spørgeteknik og en personlighedsprofil-test vil vi afprøve coaching af både os selv og andre. Vi vil desuden diskutere og vurdere forskellige coachingteknikker, som anvendes personligt og i virksomheder.

Se flere fag på psykologi

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X