Human X

På Human X stiller vi en masse spørgsmål til dig og din krop:

Hvad vil det sige at være et menneske?
Er du biologi, et organisk system, hjerne og psykologi eller ren energi?
Er du en krop eller har du en krop? Hvornår er du mest levende? Hvornår føler du dig mest sund? Og hvad er sundhed i det hele taget?

Vores sansende krop, fantastiske hjerne og vores fascinerende nervesystem danner tilsammen en helhed. I faget Human X skaber vi en ramme, hvor vi undersøger de forskellige aspekter af den menneskelige helhed.

Faget er i høj grad oplevelsesbaseret. Du vil blive udfordret, forundret og måske provokeret. Og forhåbentlig bliver vi klogere på os selv og hinanden.
Den kropslige praksis understøttes af fysiologisk og anatomisk teori om mennesket. Du får indblik i kroppens muskler, led, fascia og sanser, i hjernen og nervesystemet samt i åndedræt og kredsløb.

En fast del af faget er, at vi lejer en såkaldt Gyro-gynge! Så kan du opleve at svinge rundt, hænge på hovedet og lade dit eget tyngdepunkt bestemme, hvilken retning du bevæger dig.

Lyder dette fag som noget for dig? Så vil du måske også synes om vores andre fag i skolen for Krop og Bevidsthed.

Du kan følge med i dagligdagen på Odder Højskole ved at følge os på Facebook og Instagram.

Se flere fag på Krop & Bevidsthed

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X