Fodbold
Fodbold er en holdsport og betragtes som den mest udbredte sport i verden. I faget skal vi både udforske afleverings- og afslutningsteknikker. Vi skal prøve at forstå spillets opbygning.
Vi dyrker med andre ord verdens mest populære spil, både ude og inde. Vi fokuserer på spillets forskellige teknikker og taktikker.
I foråret 2017 udfordrede de daværende elever Hadsten Højskole, Ry Højskole og Silkeborg Højskole til en fodboldturnering. Det sportslige resultat af dagen kan godt klare forbedringer til næste turnering.
Så hvis du er en ildsjæl, der brænder for intense højskolekampe og spændende turnering, er der helt sikkert et par nabohøjskoler klar til kamp.