Højskoleaften: Fokus på bæredygtigt tøjdesign

 In Branding, Business, Design

I morgen onsdag den 27. oktober gæster Ida Andrea Plauborg Lorentzen skolen, når hun sætter fokus på bæredygtigt tøjdesign. Ida er uddannet inden for modedesign fra Det Kongelige Akademi, og det er netop med udspring fra sit afsluttende projekt “RE-ENTWINED“, at hun kommer og giver foredrag onsdag aften.

Mit projekt er et studie af relationen mellem reparation og mode gennem gendannelse, og med fokus på affaldshåndtering er det et bidrag til at tackle klimakrisen. Jeg har undersøgt bevarelse og eksperimenteret med, hvordan eksisterende beklædningsgenstande kan blive fornyet med inspiration fra reparation og sammenfletning.

– Ida Andrea Plauborg Lorentzen om sit projekt “RE-ENTWINED”.

Gæsteunderviser i Beklædningsdesign torsdag

Om torsdagen skal Ida være med i selve undervisningen i Beklædningsdesign, hvor alle eleverne skal medbringe to brugte skjorter. Her skal de drapere og lære nogle forskellige teknikker til, hvordan de kan genbruge en beklædningsgenstand og give den et nyt liv. Ellen Gerd Lindblad, som underviser i Beklædningsdesign, ser frem til at få Ida med ind i undervisningen torsdag.

Det ligger i god tråd med, hvordan vi allerede arbejder med bæredygtighed i Beklædningsdesign. Her opfordrer jeg dem så vidt muligt til at tage ned i en af byens mange genbrugsbutikker og finde genbrugsmateriale, de kan bruge til lave nye beklædningsgenstande ud af. Det kan være alt fra brugte gardiner til lagner. Og jeg synes, at eleverne er rigtig gode til at omsætte disse materialer i undervisningen til noget nyt og trendy, siger Ellen.

Overvejer du selv at arbejde med bæredygtigt tøjdesign og arbejde kreativt med genbrugsmaterialer, så er Beklædningsdesign på Odder Højskole måske noget for dig.

Læs mere om Designskolen, hvor du finder hovedfaget Beklædningsdesign samt alle de andre designfag. Lav din tilmelding til Odder Højskole her.

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?

X