til forsiden
Film . Kunst . Psykologi . Krop . Musik . Outdoorlife . Og meget mere...

Lange kurser, efterår 2010
18 uger - start 15. august
14 uger - start 12. september

Lange kurser, forår 2011
22 uger - start 9. januar
17 uger - start 13. februar

Forside Om skolen Lange kurser Korte kurser Kalender Bliv elev Mød eleverne Kontakt
 
 

 

 

Hovedfag

Praktisk Psykologi

Praktisk psykologi har voksenlivets udfordringer, faldgruber og højdepunktsoplevelser som arbejdsfelt. Kort sagt: oplevelse, forståelse, indsigt.

Praktisk psykologi handler om menneskets psykiske liv. Dit, vores, deres. Som det var engang. Som det er her og nu. Og om fremtidige muligheder.
Vi arbejder med bevidstheden og benytter enkle kropsøvelser, visualisering og musik, dialog og feedback.

Faste temaer: kommunikation, menneskeligt samspil: om adfærd, terapi og modenhed, gruppedynamik, kontaktniveauer, kreativ intelligens. Brug hele dit potentiale. Forskellen på følelser og emotioner. Falske og ægte personlighedskvaliteter.

 

Klinisk Psykologi

Problemstillingen mellem normalitet og afvigelse er centralt placeret i faget. Du får indblik i andre menneskers livsbetingelser og indsigt i blandt andet personlighedsforstyrrelser og den psykiske lidelse. Vi ser på de vanskeligheder den enkelte kan have med udviklingen af den personlige identitet.

Vi belyser hvordan mindreværd og utilstrækkelighedsfølelse indvirker på bevidstheden, og hvordan det fører til, at vi danner falske billeder af virkeligheden, hvordan ydre og indre modstande fører til at vi mister kærligheden til sandheden og erstatter den med en smag for det uægte. Vi ser på, hvordan vi kan ændre opfattelse og erkendelse og dermed blive i stand til at behandle hinanden på en mere menneskelig og hensigtsmæssig måde.

Kreativitet og Form

Sammen tager vi udgangspunkt i forståelsen for det moderne menneskes position i en verden i rivende udvikling. Konkret bruger vi oplevelsen af kreative kunstnere, deres værker og visioner som inspirationskilde. Vi arbejder med at finde et personligt udtryk for vores egen opfattelse af de billeder, former og farver, vi ser hos kunstens mest spændende mestre.
Sådan skaber du et overblik over kunstneriske personligheder, biografien, idehistorien. Du bliver sat ind i forskellige udtryksmåder og lærer den nødvendige teknik til selv at male, tegne og modellere. Du får lejlighed til at prøve kræfter med udtryksmidlerne akryl, kridt, kul, tusch, blyant, ler, voks, metal og gips. Det er ideen at udvikle dit personlige udtryk og talent.

Psykiske fænomener kan selvfølgelig forstås på det et intellektuelt plan, men her får du mulighed for med dit sanseapparat og oplevelse at begribe hvad vi som mennesker rummer.


 

 

 

Gitte fortæller om Praktisk Psykologi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Animeret elevproduktion i Kreativitet & Form af Per Bo Jørgensen

 
     
Odder Højskole . Rørthvej 34A . 8300 Odder . Tlf.: +45 86 54 07 44 . mail@odderhojskole.dk