til forsiden
Film . Kunst . Psykologi . Krop . Musik . Outdoorlife . Og meget mere...

Lange kurser, efterår 2010
18 uger - start 15. august
14 uger - start 12. september

Lange kurser, forår 2011
22 uger - start 9. januar
17 uger - start 13. februar

Forside Om skolen Lange kurser Korte kurser Kalender Bliv elev Mød eleverne Kontakt
 
 

 

 

Odder Højskole i New York

Den 24. maj 2009 er der afrejse til New York for interesserede elever på Odder Højskoles forårshold 2009. Vi flyver fra Billund over Amsterdam og lander i New York om aftenen søndag. Hjemkomst er den følgende søndag den 31. maj (Vi har næsten seks hele dage i byen).

Vi lander i en by, der har forandret sig meget det sidste årti, og det i høj grad til det bedre. Byen er i dag en af verdens tryggeste metropoler, men stadigvæk også en af klodens allervigtigste og mest fascinerende byer. Vi skal udforske New York over 6 døgn, hvor vi til lands, til vands og i luften skal opleve det sansebombardement, byen udgør: Odder Højskole i New York 2009 bliver den store kul-tur.

Vi skal i Central Park og nyde den begyndende sommer og den fantastiske skyline, der tårner sig op bag træerne, og vi skal røre de laveste skyer fra toppen af Empire State Building. Vi skal desuden i teatret, til koncert, forhåbentlig til baseball og, hvis det lader sig gøre, overvære optagelserne til en af amerikansk tv’s mest populære talkshows. Og så skal vi selvfølgelig shoppe: tøj, sko, bøger, film og meget, meget mere forefindes i helt ufattelige mængder i byernes by.

Med venlig hilsen

Henrik Højer
rejseleder og lærer på Odder Højskole

 

Det praktiske

Afrejse

Søndag den 24. maj 2009

Pris

Pris for rejsen (rejseleder, transport til Billund, flybillet, afbestillingsforsikring, shuttlebus til og fra Manhattan og logi) bliver ca. 6500 kr.

 
     
Odder Højskole . Rørthvej 34A . 8300 Odder . Tlf.: +45 86 54 07 44 . mail@odderhojskole.dk