Nyt idræts-fag!
Som noget nyt har du mulighed for at vælge faget Idræt på Odder Højskole. Det er et 6 timers fag, der udbydes i samarbejder med VIA University Collage. Du vil derfor møde både undervisere og fagligt indhold fra VIA-uddannelserne. Indholdet er beskrevet herunder.
Idræt
Er du legesyg, motionsgal, boldfikseret eller bare bevægelseselsker?
Overvejer du om idræt skal være del af din uddannelses- og jobmæssige fremtid?
Så er det et godt udgangspunkt for at vælge idræt på Odder Højskole!
Arbejdet med idræt skal være sjovt, vedkommende og fyldt med passion – ellers bliver det ligegyldigt. Du vil derfor blive mødt med en forventning om engagement og deltagelse.
Idræt handler også om sved, konkurrencens livgivende kamp og befriende leg og vi vil bredt afsøge forskellige af idrætten. Du vil udvikle dine personlige idrætslige kompetencer både i teori og praksis herunder evnen til at formidle og sætte aktiviteter igang.
Konkret vil du møde traditionelle boldspil som basketball, fodbold, håndbold og volleyball) og slagboldspil som cricket , akrobatik og gøgl og gamle og nye idrætslege. Af nyere spil vil du bl.a. opleve Kinball, Ballebold og Ultimate. I arbejdet med de forskellige discipliner, vil du gennemføre forskellige øvelser, hvor du udvikler dine individuelle tekniske og taktiske kompetencer, ligesom du selvfølgelig vil mærke glæden ved det endelige spil.
Enkelte moduler vil omfatte idrætspsykologiske og – pædagogiske teorier, som vi knytter til praksis.
Du vil få gennemgået idrætsteori så du forstår, hvad der sker med kroppen når vi træner, du vil afprøve forskellige formidlings former så du bliver i stand til at undervise og du vil møde forskellige tilgange til det at varme op så du i forskellige sammenhænge kan være ansvarlig for opvarmningen.
Endelig vil indholdet omfatte små ”alternative” lege, der måske vil ”provokere” din forståelse af begrebet idræt.
Erik Juul-Lassen Kim Andersen
VIA Odder Højskole |