Verdens-smagsprøver, jazz på puder og nye elever
07. september 2009
Vi glæder os i denne uge over masser af dejlige arrangementer på højskolen!
International café
Således afholder vores internationale studerende en café tirsdag aften med spændende indslag og smagsprøver(!) på deres oprindelseslande - som spænder over steder som Ungarn, Tjekkiet, Estland, Færørerne og Japan!
Jazz på puder og dynevår
Endnu engang har vi inviteret den midtjyske jazz-duo ILY - Torben Jensen (Sax) og Carsten Kær Nielsen (Piano). Koncerten er altid et afslappet højdepunkt hvor eleverne får lov at lytte til top-kvalitets melodisk jazz mens de ligger på madrasser og under dyner. Så blir fredag aften ikke mere hyggelig!
Optagselever kommer søndag
Ugens tredje højdepunkt bliver helt sikker søndag, hvor vi byder velkommen til 10 nye elever som starter på vores 14 ugers program!
Billede fra ILY's koncert på forårsholdet 2009
|