Efterår i Prag
1. oktober 2008
Så gik turen til Prag, og det var efterår i Prag, selv om vejret langt fra viste sig fra den skrækindjagende side, metrologerne ellers havde truet med. Solen skinnede med jævne mellemrum og specielt for de folk, der havde valgt Outdoor og Adventure-tilbuddene var det en lettelse. De paintballede og waterraftede under åben himmel mens de fleste af os andre benyttede byens mere traditionelle og overdækkede tilbud: Kunstmuseer, Kafkamuseum, Slottet, Theresienstadt med mere.
Under hele opholdet blev vi godt hjulpet på vej og guidet af vores tidligere elever Martin, Anna og Jarda, der nu er bosat i Prag.
Dem kommer vi til at savne i foråret, hvor turen for F09 går til Berlin. Vi har været der tidligere, og vi glæder os rigtigt meget til at komme tilbage til en by i rivende udvikling. Ikke mindst på den kulturelle front er Berlin i førertrøjen, og det når det gælder såvel teater som musik, film og kunst. |
|
Nyhedsarkiv
Se vores spændende nyhedsarkiv.
|