Velkommen
Vores musikalske verden er præget af mangfoldighed og muligheder. Skolen for Musik, Sang & Dans sigter på at give en bred forståelse af alle facetter i rytmisk musik.
Vi bygger undervisningen op som en integration af praktiske og teoretiske fag, der inddrager både hoved og krop.
Vores mål er både et individuelt og et fælles: det drejer sig selvfølgelig om at blive bedre på sit instrument eller mere bevidst om sin stemme. Og så drejer det sig om at få det fede band op at stå, at opleve, hvordan fælles slid og sved giver resultater –at opleve glæden når det svinger. På den måde bliver du bedre rustet både til at starte dit eget band og til at gå videre med en musikuddannelse.
Musik og sang
Dine egne forudsætninger, når du melder dig på holdet er at du kan spille – lidt eller meget – på et instrument, eller har lyst til at bruge stemmen, både som solist og som korsanger. Og så er det en grundlæggende forudsætning for alle at turde kaste sig ud i noget nyt og gi’ den en skalle! Nodekendskab er nyttigt men ikke nødvendigt. Det samme gælder for guitarister og kendskab til tablatur.
Alle følger to faste ugentlige blokke på 6 timer pr. blok, den ene er sammenspil i forskellige genrer, den anden indeholder den teori og de praktiske færdigheder, der underbygger hvert enkelt område.
|