Fotografi
Vi bearbejder processen fra ide til færdigt billede. Vi arbejder med optage- og kamerateknik, sort/hvid filmfremkaldelse og mørkekammerarbejde. Vi tager fat i håndværket, så du lærer at beherske kameraet med lukketid, blænde og forskellige objektiver. Vi arbejder med både reportage- og kunstfotografi, og du kan gå i dybden med det, som interesserer dig. En del af undervisningen er opgaver af forskellige karakter, hvor vi gennemgår og diskuterer billederne.
Der kan være udfordrende reportageopgaver eller iscenesat eksperimenterende fotografi. Vi kommer omkring fotografiets historie, stilarter og kendte fotografers værker og snakker om billedsprog og fotografiets betydning i medierne.
Der bliver også mulighed for at arbejde med digital billedbehandling på computere.
Faget kan bruges som start på en fotografuddannelse, hvis du vil arbejde med medier og billeder eller hvis du bare vil lære at tage bedre billeder. |