Krop og Bevidsthed
Sammenhæng og proces
Krop og Bevidsthed
Find dit fokus og din energi

Sammenhæng og proces

Længes du efter at forstå dig selv og den sammenhæng, livet har sat dig i? Vil du gerne finde fokus, når du mister fatning – eller bevare fødderne varme og hovedet koldt?

Står du foran et valg for din fremtid, og ønsker du inspiration til at arbejde konkret med din personlige proces?

At være i proces er at samarbejde med livet i modsætning til at stritte imod. Det kræver kropsbevidsthed, realitetssans, indsigt og overblik. Det kræver evnen til at holde hjertet åbent og mod til at se, hvad du indeholder. Huset for Krop og Bevidsthed

Skolen for Krop og Bevidsthed har sit eget hus på højskolen. Undervisningen foregår i en smuk, lys sal, hvor vi sidder i cirkel på stole eller meditationspuder. Vi lægger vægt på æstetik, og vi bruger yogamåtter af naturmaterialer og høj kvalitet.

På Odder Højskole spiser vi overvejende økologisk mad.
Du vil opleve et køkken af høj standard med sund og varieret kost, og du har rig mulighed for at arbejde med dine kostvaner under dit ophold.

Andre fag

Som elev på Skolen for Krop og Bevidsthed får du 9 timer om ugen i dit hovedfag. Herudover vælger du frit mellem skolens øvrige fagtilbud. Du kan vælge fag, der naturligt knytter sig til dit hovedfag som fx

  • Sundhed og træning
  • Yoga
  • Meditation
  • Drømme og det ubevidste
  • Mænd og kvinder

eller du kan supplere med fag, der er helt anderledes.

Tre af kursusugerne er ø-uger. I hver ø-uge fordyber du dig i ét fag.
Skolen for Krop og Bevidsthed tilbyder følgende ø-fag: Massage samt Krop og Kost. Du kan vælge disse fag – eller du kan vælge helt frit mellem de andre ø-fag, som højskolen tilbyder.

Hvis du vil være sikker på at få Krop og Bevidsthed, anbefaler vi, at du tilmelder dig i god tid og til starten af det lange hold, da vi lukker faget ved max. 22 elever.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre, om der er plads på faget.

Hvis der er fyldt op, kan du komme på venteliste til optaget. To uger efter starten af det lange kursus ved vi, om der bliver plads på faget i optaget.”

Tilmeld dig Krop og Bevidsthed her

Faciliteterne på Skolen for Krop & Bevidsthed
Faciliteterne på Skolen for Krop & Bevidsthed

Her er rum for ro, stilhed og fordybelse

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt SkovmøllerTidligere elev
  • At tage på Odder Højskole er ikke blot en faglig investering, så du kan komme ind på dit drømmestudie. Det er en investering i livet, som ingen rejse, intet job eller uddannelse kan give dig.

    Nicolaj Búk
    Nicolaj BúkTidligere elev
  • Jeg vil aldrig glemme den tid, jeg havde på Odder Højskole. Det var her, jeg fandt mig selv og fik venner for livet! Jeg vil altid vende tilbage til skolen og den vil altid være en stor del af mig

    Julie Sørensen Diercksen
    Julie Sørensen DiercksenTidligere elev