Nærvær – en vej til et mere værdifuldt liv
Weekendkursus
Tema
Mange mennesker er travlt optaget af ting, der skete i går, og bekymringer om i morgen, og ofte trækker denne ”mentale støj” os væk fra nuet og det, som sker i øjeblikket.
Det er netop i øjeblikket, at vi kan være fuldt stede, sanse det som er, og nyde livet. Der er mange måder at træne sit nærvær på, én af vejene er gennem kroppen. Det er gennem kroppens sanser, at vi mærker, ser og hører hvad der sker omkring os, og ved at træne denne sansning kan vi komme mere tilstede i nuet og dermed tage mere ind af de skønne ting, der sker omkring os. Samtidig kan et øget nærvær skærpe vores evne til kommunikation med omgivelserne, og på den måde kan vores relationer med andre mennesker forbedres og blive mere ærlige og ægte.
Indhold
Kurset er oplevelsesorienteret, og den enkelte deltager får mulighed for at øge bevidsthed om sin egen krop, samt identificere konstruktive redskaber til at komme mere tilstede i nuet. Vi leger, laver forskellige øvelser, bevæger os og træner enkle afspændings- og opmærksomhedsøvelser, som kan tages direkte med hjem og bruges i hverdagen.
Underviser
Manja Flammild, Psykomotorisk Terapeut, DAP. 31 år og har en bred erfaring indenfor psykomotorisk undervisning. Til daglig ansat på VIA University College – Psykomotorikuddannelsen samt på Odder Højskole.
Hvem kan deltage?
Alle, med interesse for kroppen samt lyst til at bevæge sig med fokus på ovenstående tema, kan deltage i kurset. Hvis du er ansøger til psykomotorikuddannelsen i Randers, øger kurset desuden din mulighed for optagelse.
Eventuelle spørgsmål
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte skolens kontor på tlf. 86 54 07 44 eller mail@odderhojskole.dk eller underviser Manja Flammild på e-mail manjaflammild@gmail.com.
Tilmeld dig her |
|
Det praktiske
Tidspunkt og tilmelding
6-7. november 2010
lørdag d. 6. kl. 10- 18
Søndag d. 7. kl. 9.30–15
Tilmeld dig her
Sidste tilmeldingsfrist
25. oktober 2010
Pris
1200,- som inkluderer undervisning, alle måltider samt overnatning på dobbeltværelse.
Eneværelse mod tillæg (200,-).
Bor du tæt på Odder og ønsker at overnatte hjemme, er prisen: 900,-
Ønsker du at dele værelse med en bestemt, bedes du gøre opmærksom på det ved tilmelding.
Sted
Skolen for Krop og Bevidsthed, som har sit eget hus på Odder Højskole. Du bor og spiser på højskolen sammen med de elever, som går på skolens lange efterårskursus.
Deltagerantal
12 – 20 personer.
Medbring
- Løst tøj som du kan bevæge dig i
- Vandflaske
- Evt. notesbog og skriveredskaber
- Linned og håndklæde (kan evt. lejes for kr. 100,-)
- Tøj til en gåtur udenfor
- Madpakke til frokost lørdag (Du kan komme kl. 9 og smøre madpakke, sæt kryds nedenfor)
|