til forsiden
Film . Kunst . Psykologi . Krop . Musik . Outdoorlife . Og meget mere...

Lange kurser, efterår 2010
18 uger - start 15. august
14 uger - start 12. september

Lange kurser, forår 2011
22 uger - start 9. januar
17 uger - start 13. februar

Forside Om skolen Lange kurser Korte kurser Kalender Bliv elev Mød eleverne Kontakt
 
 

 

 

Stress og grænser

Personligt udviklingskursus

Kurset er åbent for alle - og desuden prækvalificerende til psykomotorikuddannelsen.

Mange oplever stress i deres hverdag, og ofte er det svært at sætte grænser for sig selv og overfor andre. Det kan også være svært at mærke kroppens signaler samt lytte til egne behov, og konsekvensen heraf kan være træthed, ubehag eller sygdom.

På dette kursus arbejder vi praktisk og dybdegående med ovenstående aspekter og du får en forståelse for begreberne jordforbindelse og centrering, som er vigtige forudsætninger for at undgå og/eller takle stress. Kurset giver dig mulighed for at øge din kropsbevidsthed og dermed komme i bedre kontakt med dig selv.

Gennem leg, bevægelse, afspænding, stilhed og nærvær fokuseres der på at den enkelte deltager oplever og mærker sin egen krop. Oplevelserne sættes i relation til hverdagen gennem dialog og gruppesnak, så redskaberne og erfaringerne kan tages med videre i det daglige liv. Emnet berøres desuden kort teoretisk.Undervisningen bygger på psykomotoriske grundbegreber og teknikker. Se mere på www.viauc.dk.

Målgruppe

Kurset er for dig som har lyst til at bevæge dig og som har interesse i at arbejde kropsligt med ovenstående tema. Det henvender sig også til dig, der søger eller overvejer at søge ind på psykomotorikuddannelsen, og som ønsker at øge dine muligheder for optagelse ved at få et indblik i fagets karakter.

Underviser

Underviser på kurset er Manja Flammild, Psykomotorisk terapeut. Ansat på VIAUC Psykomotorikuddannelsen samt underviser i Krop & Bevidsthed på Odder Højskole.

Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Odder Højskole og Psykomotorikuddannelsen i Randers.

Eventuelle spørgsmål

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte skolens kontor på tlf. 86 54 07 44 eller mail@odderhojskole.dk eller underviser Maja Flammild på e-mail manjaflammild@hotmail.com.

 

Tilmeld dig her

 

Det praktiske

Tidspunkt og tilmelding

6-8. februar 2009

Fredag d. 6. kl. 17- 21.30
Lørdag d. 7. kl. 10–18
Søndag d. 8. kl. 9–12

Tilmeld dig her

Sidste tilmeldingsfrist:
26. januar 2009

Pris

Kursuspris: kr. 995,-

Prisen inkluderer undervisning, alle måltider samt overnatning på dobbeltværelse.

Eneværelse mod tillæg på kr. 300,-. Bor du tæt på Odder og ønsker at overnatte hjemme, er prisen kr. 795,-.

Ønsker du at dele værelse med en bestemt, bedes du gøre opmærksom på det ved tilmelding.

Sted

Skolen for Krop & Bevidsthed, som har sit eget hus på Odder Højskole. Du bor og spiser på højskolen sammen med de elever, som går på skolens lange forårskursus.

Deltagerantal

Min. 10 og max. 20 personer.

Medbring

  • Løst tøj som du kan bevæge dig i
  • Vandflaske
  • Evt. notesbog og skriveredskaber
  • Linned og håndklæde (kan evt. lejes for kr. 100,-)
  • Tøj til en gåtur udenfor
 
     
Odder Højskole . Rørthvej 34A . 8300 Odder . Tlf.: +45 86 54 07 44 . mail@odderhojskole.dk