Tegning

Billedkunstner, designer, arkitekt, grafiker, animator eller fritids-tegner. Alle er fælles om udfordringen ved at tegne, og glæden ved at opleve og beskrive en form med egne hænder.

Tegning er kommunikation. Når du tegner ”oversætter” du dine iagttagelser og indtryk til dit eget personlige tegnsprog – tegning. Den måde vi tegner på, måden hvorpå vi beskriver det vi ser, er nøjagtig ligeså unik og enestående som vores håndskrift. Det er denne ”håndskrift”, dit personlige aftryk på papiret, som vi skal dyrke, udfordre og udvikle i faget tegning.

Det hele starter nemlig med blyanten, kullet, kridtet eller tuschen, som møder papiret. Det er i tegneprocessen ideerne fødes og tager visuel form. Den gode tegning er både forudsætningen for mange kreative ud­foldelser og et mål i sig selv.

På “Tegning” bliver du præsenteret for klassiske teknikker og tegnematerialer. Og du skal tegne mange forskellige ting og emner, hver med deres særlige karakter. Det handler om at ”se”. Om at udvide din forståelse af det du ser. At tegne en form er også at ”forstå” en form.

Undervisningen veksler mellem bundne og friere opgaver. I de bundne opgaver udforsker og rendyrker du de enkelte tegneprincipper: Linien, fladen, konstruktionen, bevægelsen og mellemrummet. I de friere opgaver tager du måske udgangspunkt i din fantasi, og eks­perimenterer med egne ideer og projekter. Her vælger du selv teknikker og materialer.

Vejledning fra første streg

I hele processen arbejder vi med grundlæggende billedproblematikker som komposition, kontrast, proportion, stofligheder, rum og flade. Samtidig undersøger vi de forskellige tegnematerialers styrker og muligheder. Hele vejen i forløbet bliver du ”kigget over skulderen”, så dine tegninger får vejledning fra første streg. På den måde bliver du bedre til at styre hele tegneprocessen og give dine tegninger udtryk.

Med faget “Tegning ” får du et fundament og en metode som du kan arbejde videre med selvstændigt. Søger du ind på en design- eller arkitekt skole, kunstakademi eller en grafisk medieddannelse, får du grundlæggende værktøjer og inspiration, så du kan lave en portfolio mappe.

Se flere kunstfag på Odder Højskole

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt Skovmøller Tidligere elev
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Odder Højskole?