Kunsthistorie

At kunne lide kunst, er ikke noget man er født til. Det er noget enhver kan lære. Mange føler at de absolut skal kunne forstå kunst, men kunst skal først og fremmest opleves. Og det er fagets formål; Vi skal øve os i at opleve kunst.

Kunsten forandrer sig hele tiden, i takt med hvordan vi opfatter os selv og verden omkring os. Vi skal f.eks. se på nogle af de tanker og ”verdensbilleder” som ligger bag modernismen. En epoke som i særlig grad forandrede kunsten, og definerede hvad der er væsentligt og æstetisk smukt.

Vi skal ud og opleve kunsten ”live” på museer og gallerier, og forsøge at sætte ord på hvad kunsten gør ved os, lige her og nu, mens vi står over for den.

Endelig skal vi prøve små tegne- og maleopgaver, og mærke den modstand fra materialerne som kunstnerne kæmper med hver eneste dag.

Kort sagt skal vi nærme os begrebet Kunst fra så mange vinkler som muligt.

Flere fag på Tegning og Kunst

Mød eleverne

  • Riv 4-5 mdr. ud af kalenderen, tag en pause og slå hovedet fra, find dig selv og det DU er god til, få venner for livet fra nær og fjern, ryk- og bryd grænser, oplev boblende livsglæde, lær at nyde og nyd at lære - få en oplevelse og minder for livet og tag på OH! GO FOR IT - du vil ikke fortryde det!.

    Ida Hvidtfeldt Skovmøller
    Ida Hvidtfeldt SkovmøllerTidligere elev